Vedlegg 1 Lover og forskrifter

Bilde av lovbok

Figur 1 Lovbok (Foto: UUAS v/ Rudolph Brynn)

A) Innledning

Dette kapitlet tar opp lovgivning som er relevant for fergetransport, herunder bestillinger, anskaffelser og annet. Oversikten gjelder norsk lov, inndelt etter temaer. Til sist i vedlegget presenteres også internasjonale lover, herunder EU-direktiver, som gjelder eller vil gjelde i Norge etter fullmakt gitt av Stortinget.

B) Tilgjengelighets- og antidiskrimineringslov

B1) Lov om likestilling og forbud mot diskriminering (likestillings- og diskrimineringsloven)

Likestillings- og diskrimineringsloven trådte i kraft 1. januar 2018 og dekker alle diskrimineringsgrunnlagene, herunder diskriminering på grunnlag av nedsatt funksjonsevne. Universell utforming og individuell tilrettelegging (se definisjoner i kapittel 2) dekkes av Kapittel 3 Universell utforming og individuell tilrettelegging. Det er tre paragrafer som stiller krav om universell utforming, og fire paragrafer som tar opp krav om individuell tilrettelegging. Kapitlet har følgende bestemmelser:

Ǥ 17 Universell utforming. Offentlige og private virksomheter rettet mot allmennheten har plikt til universell utforming av virksomhetens alminnelige funksjoner.

Med universell utforming menes utforming eller tilrettelegging av hovedløsningen i de fysiske forholdene, inkludert informasjons- og kommunikasjonsteknologi (IKT), slik at virksomhetens alminnelige funksjoner kan benyttes av flest mulig, uavhengig av funksjonsnedsettelse.

Plikten gjelder ikke utforming eller tilrettelegging som innebærer en uforholdsmessig byrde for virksomheten.

Ved vurderingen skal det særlig legges vekt på:

  1. a) effekten av å fjerne barrierer for personer med funksjonsnedsettelse
    b) om virksomhetens alminnelige funksjoner er av offentlig art
    c) kostnadene ved tilretteleggingen
    d) virksomhetens ressurser
    e) sikkerhetshensyn
    f) vernehensyn.

Plikten etter første ledd anses som oppfylt dersom virksomheten oppfyller krav til universell utforming i lov eller forskrift.»

  • 18 tar opp plikten til universell utforming av IKT (se avsnitt på lovgivning og IKT).
  • 19 Plikt til å arbeide aktivt for å fremme universell utforming tar opp aktivitetsplikten i forhold til universell utforming: «Offentlige virksomheter skal arbeide aktivt og målrettet for å fremme universell utforming innen virksomheten. Det samme gjelder for private virksomheter rettet mot allmennheten.»
  • 20 tar opp plikt til individuell tilrettelegging av kommunale tjenester.
  • 21 tar opp rett til individuell tilrettelegging for elever og studenter.
  • 22 tar opp rett til individuell tilrettelegging for arbeidssøkere og arbeidstakere.
  • 23 tar opp rett til individuell tilrettelegging for gravide arbeidssøkere, arbeidstakere, elever og studenter

C) Relevante lover for universell utforming av skip

C1) Forskrift om bygging av skip

Kapittel 2. Utfyllende sikkerhetsregler

  • 7.Krav til universell utforming i passasjerskip

(1) Passasjerskip skal oppfylle kravene etter MSC.1/Circ.735 (Se B)) til universell utforming og sikkerhet for personer med nedsatt funksjonsevne med de tilpasninger som kreves for skipet.

(2) Passasjerskip som er bygget 1. januar 2010 eller senere skal oppfylle følgende krav:

a) Skipet skal være konstruert og utstyrt slik at personer med nedsatt funksjonsevne kan stige ombord og gå i land på en enkel og sikker måte, og – så langt det er mulig – forflytte seg mellom dekkene, enten på egen hånd eller ved hjelp av ramper eller heiser. Det skal settes opp anvisninger til slike adgangsfasiliteter ved alle innganger og andre hensiktsmessige steder ombord på hele skipet.

b) Skilt ombord til hjelp for passasjerene skal være universelt utformet, strategisk plassert og lett å lese for personer med nedsatt funksjonsevne (se også pkt. 4.3).

c) Skipet skal være utstyrt med hjelpemidler for å kommunisere viktige meldinger til personer med nedsatt funksjonsevne, f.eks. meldinger om forsinkelse, ruteendringer og tjenester ombord.

d) Alarmsystem og -knapper skal være utformet slik at de lett kan nås av alle og at alle kan varsle. Alarmsignalet skal kunne oppfattes av alle uavhengig av funksjonsevne.

e) Håndlister, korridorer og ganger, døråpninger, dører, heiser, bildekk, passasjersalonger, innredning og toaletter skal være konstruert slik at de i rimelig omfang og på en rimelig måte er universelt utformet.

(3) For passasjerskip bygget før 1. januar 2010 gjelder kravene i første og andre ledd bare når ombygging og reparasjoner medfører større forandringer og endret utrustning av områder hvor passasjerer har alminnelig adgang.

  • 63.Rømningsveier med ledelys på passasjerskip

(1) Passasjerskip skal ha rømningsveier som hele veien skal merkes med belysning eller lysende striper som er plassert ikke mer enn 0,3 meter over dekket.

(2) Merkingen etter første ledd skal gjøre det mulig for passasjerene å identifisere alle rømningsveier og hurtig gjenkjenne rømningsutgangene. Når det brukes elektrisk belysning, skal denne være i samsvar med retningslinjer fastsatt i IMO resolusjon A.752 (18).

C2) Forskrift om besiktelse, bygging og utrustning av passasjerskip i innenriks fart (FOR-2000-03-28-305)

Kapittel 4. Tekniske og utstyrsmessige krav

  • 8D.Sikkerhetskrav for bevegelseshemmede personer

(1) MSC sirkulære nr. 735 av 24. juni 1996 (se B)) om anbefalinger med hensyn til passasjerskips konstruksjon og drift for å imøtekomme eldre og bevegelseshemmede personers behov (Recommendation on the design and operation of passenger ships to respond to elderly and disabled persons’ need) skal følges i den utstrekning det passer.

(2) For passasjerskip i klasse A, B, C og D som ble kjølstrukket eller som var på et tilsvarende byggetrinn på eller etter 1. oktober 2004 gjelder følgende:

a) Atkomst til skipet

Skipene skal være konstruert og utstyrt slik at bevegelseshemmede personer kan stige ombord og gå i land på en enkel og sikker måte, og forflytte seg mellom dekkene, enten på egen hånd eller ved hjelp av ramper eller heiser. Det skal settes opp anvisninger til slike adgangsfasiliteter ved alle innganger og andre hensiktsmessige steder ombord på hele skipet.

b) Skilt

Skilt som finnes ombord på et skip til hjelp for passasjerene, skal være tilgjengelige og lette å lese for bevegelseshemmede personer (herunder personer med sensoriske funksjonshemninger), og være strategisk plassert, se også punkt 4.3).

c) Kommunikasjon og meldinger

Fartøyet skal være utstyrt med midler ombord til å kommunisere meldinger visuelt og verbalt, f.eks. om forsinkelser, ruteendringer og tjenester ombord, til personer med ulike former for bevegelseshemninger.

d) Alarm

Alarmsystem og -knapper må være utformet slik at de lett kan nås av og varsle alle bevegelseshemmede personer, herunder personer med sensoriske svekkelser og personer med lærevansker.

e) Tilleggskrav for å sikre bevegelighet inne i skipet

Håndlister, korridorer og ganger, døråpninger og dører skal være tilgjengelige for rullestolbrukere. Heiser, bildekk, passasjersalonger, innredning og toaletter skal være konstruert slik at de på en rimelig måte og i rimelig omfang er tilgjengelige for bevegelseshemmede personer.

(3) For passasjerskip i klasse A, B, C og D som ble kjølstrukket eller som var på et tilsvarende byggetrinn før 1. oktober 2004 gjelder første og andre ledd i paragrafen her ved ombygging og i den utstrekning Sjøfartsdirektoratet bestemmer, jf. § 1 tredje ledd.

Tilføyd ved forskrift 2 des 2004 nr. 1561.

C3) Lov 16. februar 2007 nr. 9 om skipssikkerhet (skipssikkerhetsloven)

Loven gjelder for norske skip i alle farvann og for utenlandske skip i norsk territorialfarvann med de begrensninger som følger av folkeretten. Loven omhandler blant annet tekniske og operative krav til skip.

Et skip skal være prosjektert, bygget og utrustet på en slik måte at det ut fra skipets formål og fartsområde gir betryggende sikkerhet for liv og helse, miljø og materielle verdier (§ 9). Passasjerskip kan bygges etter flere ulike forskrifter, avhengig av type fartøy og fartsområde:

  • Forskrift 1. juli 2014 nr. 1072 om bygging av skip
    • Forskriften gjelder passasjerskip på internasjonal reise og passasjerskip i innenriksfart i farvann som ikke er EØS-farvann. Forskriften gjennomfører bl.a. Sjøsikkerhetskonvensjonen (SOLAS)
    • 7 gjør IMOs retningslinjer i MSC.1/Circ. 735 bindende for norske skip.
  • Forskrift 28. mars 2000 nr. 305 om besiktelse, bygging og utrustning av passasjerskip i innenriks fart
    • Forskriften gjelder passasjerskip i EØS-farvann, og gjennomfører bl.a. passasjerskipsdirektivet 2009/45/EF.
    • 8D gjør IMOs retningslinjer i MSC.1/Circ. 735 bindende for norske skip.
  • Forskrift 5. januar 1998 nr. 6 om bygging, utrustning og drift av hurtiggående fartøy som anvendes som passasjerskip eller lasteskip
    • Forskriften gjelder alle hurtiggående passasjerskip på internasjonal reise og hurtiggående passasjerskip over 24 meter i innenriksfart. Forskriften gjennomfører blant annet den internasjonale hurtigbåtkoden (2000 HSC Code)
    • 33 gjør IMOs retningslinjer i MSC.1/Circ. 735 bindende for norske skip.

(Vedlegg: Se B)  International Maritime Organization MSC/Circ. 735 Recommendation on the design and operation of passenger ships to respond to elderly and disabled persons’ needs. MSC.1/Circ. 735)

C4) Lov 24. juni 1994 nr. 39 om sjøfarten (sjøloven)

Sjøloven er en av de mest sentrale lovene innen sjøretten, det vil si de rettsregler som angår skipsfart og sjøveis transport. Loven regulerer først og fremst privatrettslige spørsmål knyttet til skip og transport av gods og personer med skip.

  • 418a gjennomfører Europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 1177/2010 av 24. november 2010 om passasjerenes rettigheter ved sjøreiser og reiser på indre vannveier og om endring av forordning (EF) nr. 2006/2004.

(Vedlegg: Se Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004.)

  • 418 gjennomfører Europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 392/2009 av 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under sjøtransport av passasjerer.

(Vedlegg: Se Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer)

D) Relevante lover for universell utforming av infrastruktur

D1) Lov om planlegging og byggesaksbehandling (plan- og bygningsloven)

Plan- og bygningsloven tar opp krav til universell utforming av byggverk, som er spesifisert i Teknisk Forskrift til plan- og bygningsloven (TEK 17).

Lov om planlegging og byggesaksbehandling (plan- og bygningsloven) trådte i kraft 1. januar 2013. Den er sentral for krav til bygninger knyttet til transport. § 1-1 Lovens formål sier bl.a. at: «Prinsippet om universell utforming skal ivaretas i planleggingen og kravene til det enkelte byggetiltak».

I loven er det stilt krav om at byggverk for publikum, arbeidsbygning og uteområder for allmenheten skal være universelt utformet. Videre har loven flere relevante bestemmelser for:

  • § 11-9.Generelle bestemmelser til kommuneplanens arealdel, pkt. 5 sier at (Kommunen kan uavhengig av arealformål vedta bestemmelser til kommuneplanens arealdel om:) byggegrenser, utbyggingsvolum og funksjonskrav, herunder om universell utforming, leke-, ute- og oppholdsplasser, skilt og reklame, parkering, frikjøp av parkeringsplasser etter § 28-7 og utnytting av boligmassen etter § 31-6;
  • § 12-7.Bestemmelser i reguleringsplan sier at: I reguleringsplan kan det i nødvendig utstrekning gis bestemmelser til arealformål og hensynssoner om følgende forhold: Pkt. 4 funksjons- og kvalitetskrav til bygninger, anlegg og utearealer, herunder krav for å sikre hensynet til helse, miljø, sikkerhet, universell utforming og barns særlige behov for leke- og uteoppholdsareal,
  • krav til universell utforming og forsvarlighet (§ 29-3), sier at: Tiltak etter kapittel 20 skal innenfor sin funksjon være universelt utformet i samsvar med forskrifter gitt av departementet. Tiltak etter kapittel 20 som omfatter arbeidsbygg skal være universelt utformet i samsvar med forskrift gitt av departementet.
  • § 31-4.Pålegg om dokumentasjon og utbedring sier blant annet at: Departementet kan gi forskrift om kommunens adgang til å gi pålegg om dokumentasjon og utbedring av eksisterende byggverk og installasjoner

Pålegg kan bare gis der utbedring vil gi vesentlig forbedring av byggverkets eller installasjonens funksjon som tilsies av tungtveiende hensyn til universell utforming, helse, miljø, sikkerhet eller bevaringsverdi. I vurderingen skal det legges vekt på kostnadene ved pålegget, antall brukere, hvilke farer eller ulemper de utsettes for, og avstanden mellom den faktiske tilstanden og gjeldende krav.

D2) Forskrift om tekniske krav til byggverk (byggteknisk forskrift)

Sentralt står også Forskrift om tekniske krav til byggverk (byggteknisk forskrift) TEK17, som trådte i kraft 1. juni 2017. Den erstattet TEK10 og innførte enkelte endringer og tydeligere definerte krav. I en overgangsfase frem til 1. januar 2019 gjelder både TEK10 og TEK 17, men man må velge hvilken man vil følge, de kan ikke blandes sammen.

Veiledning om tekniske krav til byggverk, utdyper kravene i byggteknisk forskrift. Forholdet mellom dem er at forskriften angir minimumskrav og funksjonskrav, mens veiledningen fortolker funksjonskravene og gir preaksepterte ytelser som vil oppfylle kravene.

Forskriften gir blant annet krav til:

  • krav til uteoppholdsareal (§ 8-3)
  • gangatkomst til byggverk med krav om universell utforming (§ 8-6);
  • gangatkomst til uteoppholdsareal med krav om universell utforming (§ 8-7);
  • parkeringsplan, annet oppstillingsareal og kjøreatkomst til byggverk med krav om universell utforming (§ 8-8);
  • krav til planløsning og universell utforming av byggverk (§ 12-1);
  • krav om heis i byggverk (§ 12-3);
  • krav om bl.a. at det skal være lett å orientere seg (§ 12-6);
  • krav til trapper og rekkverk (§§ 12-14, 12-15)
  • krav til ramper (§ 12-16);
  • krav til vindu og andre glassfelt (§ 12-17);
  • krav til skilt, styrings- og betjeningspanel, håndtak, armaturer og lignende (§ 12-18);
  • krav til luftkvalitet (Kap 13.I);
  • krav til lyd og vibrasjoner (Kap. 13.II).

E) Relevante lover for universell utforming av informasjons- og kommunikasjonsteknologi

E1) Diskriminerings- og tilgjengelighetsloven

  • 18 Særlig om universell utforming av IKT i diskriminerings- og tilgjengelighetsloven sier at: «Løsninger for IKT som underbygger virksomhetens alminnelige funksjoner, og som er hovedløsninger rettet mot eller stilt til rådighet for allmennheten, skal være universelt utformet fra det tidspunktet som er fastsatt i § 41.

Med IKT menes teknologi og systemer av teknologi som brukes til å uttrykke, skape, omdanne, utveksle, lagre, mangfoldiggjøre og publisere informasjon, eller som på annen måte gjør informasjon anvendbar.

Plikten gjelder ikke IKT-løsninger der utformingen reguleres av annen lov eller forskrift.»

E2) Forskrift om universell utforming av informasjons- og kommunikasjonsteknologiske (IKT)-løsninger

Forskriften trådte i kraft 2013-07-01 og er en forskrift til likestillings- og diskrimineringsloven. Forskriftens formål er å sikre universell utforming av informasjons- og kommunikasjonsteknologiske løsninger uten at det fører til en uforholdsmessig byrde for virksomhetene.

Forskriften retter seg mot virksomheter som informerer og tilbyr tjenester til allmennheten gjennom bruk av IKT løsninger, men ikke tilpasning eller tilrettelegging av IKT-løsninger for enkeltpersoner. Krav til løsninger omfatter nettløsninger, som skal følge kravene i WCAG 2.0/NS-ISO/IEC 40500 Informasjonsteknologi – W3C-retningslinjer for tilgjengelig webinnhold (WCAG) 2.0; og automater som skal utformes i samsvar med en oppgitt liste over standarder/normative dokumenter.

En revidert utgave av forskriften vil trolig komme i 2019.

 

F) Relevant lovgivning for offentlige anskaffelser – norsk lovgivning

F1) Lov om offentlige anskaffelser [anskaffelsesloven]

Revidert lov om offentlige anskaffelser trådte i kraft 1.januar 2017. Følgende bestemmelser er relevante:

  • 2.Oppdragsgivere som er omfattet

Loven gjelder for statlige, kommunale og fylkeskommunale myndigheter og offentligrettslige organer. Loven gjelder for rettssubjekter som driver virksomhet innenfor forsyningssektorene, i den utstrekning dette følger av internasjonale forpliktelser og forskrifter gitt i medhold av loven. Loven gjelder også for andre rettssubjekter i saker om bygge- og anleggskontrakter, dersom det offentlige yter tilskudd på mer enn 50 prosent av kontraktens verdi.

Kongen kan gi nærmere bestemmelser om hvilke oppdragsgivere som er omfattet av loven.

Kongen kan gi nærmere bestemmelser om lovens anvendelse på Svalbard og fastsette særlige regler av hensyn til de stedlige forhold.

  • 3.Anskaffelser som er omfattet

Loven gjelder anskaffelser av varer, tjenester og bygge- og anleggsarbeider som foretas av oppdragsgivere som nevnt i § 2. Loven gjelder ikke anskaffelser som kan unntas etter EØS-avtalen artikkel 123.

  • 6.Livssykluskostnader, universell utforming og miljø

Statlige, kommunale og fylkeskommunale myndigheter og offentligrettslige organer skal under planleggingen av den enkelte anskaffelse ta hensyn til livssykluskostnader, universell utforming og miljømessige konsekvenser av anskaffelsen.

Se også Vedlegg 2 Fra veileder til reglene om offentlige anskaffelser (anskaffelsesforskriften).

Relevante internasjonale lover

A) EUs antidiskriminerings- og tilgjengelighetslov

Den kommende tilgjengelighetsloven – EU Accessibility Act  – tar opp krav til tilgjengelighet til IKT, for eksempel krav til transport, IKT og operativsystemer; billettautomater; smarttelefoner; nettbank; eBøker og netthandel[i].

Relevant for transport med ferger og hurtigbåter blir bestemmelsene om billetterings- og innsjekkingsautomater, og infrastruktur og tjenester knyttet til blant annet maritim transport. Lovgivningen vil bli knyttet til offentlige anskaffelser.

Når det gjelder transport, herunder sjøtransport, stiller den kommende lovgivningen krav til diverse områder (se Section V i forslaget til EU Accessibility Act)

  • Tjenester, herunder informasjon om bruk i tilgjengelige format, alternativer til ikke-tekstlig innhold og elektronisk formidling, universell utforming av nettsider og krav til utøvelse av tjenester.
  • Nettsider, herunder krav til design og innhold og krav til interoperabilitet med ulike tekniske hjelpemidler.
  • Mobile applikasjoner, smartbillettering og sanntidsinformasjon, herunder brukerinformasjon i tilgjengelige formater, alternativer til ikke-tekstlig innhold og annet.
  • Selvbetjeningsterminaler, billettautomater og innsjekkingsautomater som brukes i transportøyemed skal være universelt utformet, dette omfatter flere alternative brukergrensesnitt, forståelig informasjon, tilgjengelige fontstørrelser, godt brukergrensesnitt mot ulike tekniske hjelpemidler, samt muligheter for valg av ulike alternative brukermodus.

Det er ventet at Accessibility Act kan bli vedtatt i løpet av 2018.

B) International Maritime Organization MSC/Circ. 735 Recommendation on the design and operation of passenger ships to respond to elderly and disabled persons’ needs.

 

 

 

 

 

C) Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

Denne forordningen tar bl.a. opp rettigheter for passasjerer ved så vel internasjonal som innenlands sjøtransport, heriblant rettigheter for personer med nedsatt funksjonsevne. EU-forordningen ble vedtatt 2010-11-24 og gjeldende i EU/EØS fra 2012-12-18.

I innledningens (preambelens) pkt 4 står det at:

(4) Det indre marked for personbefordring ad søvejen og ad indre vandveje bør komme alle borgere til gode. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor, uanset om grunden til deres handicap eller bevægelseshæmning er invaliditet, alder eller andre forhold, have samme mulighed for at benytte passagersejladser og krydstogter som andre borgere. Handicappede og bevægelseshæmmede har samme rettigheder som alle andre borgere med hensyn til fri bevægelighed, valgfrihed og ikke-diskrimination.

Punkt 6 tar opp prinsippet om gratis assistanse og fastsettelse av adgangsbetingelser:

6) På baggrund af artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og for at give handicappede og bevægelseshæmmede samme mulighed for at deltage i sørejser og rejser på indre vandveje som alle andre borgere bør der fastsættes regler for ikke-diskrimination og assistance under rejsen. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor kunne blive befordret og ikke nægtes befordring, undtagen af sikkerhedsmæssige grunde, som er fastsat af de kompetente myndigheder. De bør have ret til assistance i havne og om bord på passagerskibe. Af hensyn til den sociale integration bør denne assistance være gratis for de pågældende. Transportørerne bør fastsætte adgangsbetingelser, fortrinsvis efter det europæiske standardiseringssystem.

Pkt. 7) anbefaler medlemslandene å følge prinsippet om universell utforming av infrastruktur i havnene:

(7) Ved fastlæggelse af, hvordan nye havne og terminaler skal indrettes, og i forbindelse med større ombygninger bør de organer, der er ansvarlige for de pågældende faciliteter, tage hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov, navnlig de krav, der udspringer af princippet» design for alle «Transportørerne bør tage hensyn til sådanne behov ved beslutninger om konstruktionen, når passagerskibe nybygges eller ombygges i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje.»

Pkt 21 tar opp krav om informasjon til passasjerene og nevner flere alternative formater på informasjonen:

(21) Der bør gives udtømmende oplysninger til passagerne i formater, der er tilgængelige for alle, om deres rettigheder i medfør af denne forordning, således at de er i stand til reelt at udøve disse rettigheder. Det hører til passagerernes rettigheder at få oplysninger om passagersejladsen eller krydstogtet før og under rejsen. Alle vigtige oplysninger til passagerer bør tillige gives i formater, der er tilgængelige for handicappede og bevægelseshæmmede, og som gør det muligt for passagerer at få adgang til samme oplysninger ved at anvende eksempelvis tekst, blindskrift, lyd, video og/eller elektroniske formater.

Artikkel 3 Definitioner gjengir samme definisjon av passasjerer med nedsatt funksjonsevne som de andre transportrelaterte forordningene og direktivene.

Kapittel II Handicappedes og bevægelseshemmedes rettigheder tar opp flere bestemmelser som spesielt angår passasjerer med nedsatt funksjonsevne.

Artikkel 7 Befordringsret sier at:

  1. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører må ikke under henvisning til handicap eller bevægelseshæmning somsådan nægte at acceptere en reservation, at udstede eller på andenmåde levere en billet eller at tage personer om bord.
  2. Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede ogbevægelseshæmmede uden ekstra omkostninger og på sammebetingelser som for alle andre passagerer.

Artikkel 8 Undtagelser og særlige bestemmelser sier at:

  1. Uanset artikel 7, stk. 1, kan transportører, rejseagenter ogrejsearrangører nægte at acceptere en reservation fra, at udstedeeller på anden måde levere en billet til eller at tage en handicappet eller bevægelseshæmmet om bord:
  2. a) hvis dette er nødvendigt af hensyn til gældende sikkerhedsmæssige krav i folkeretten, EU-retten eller den nationale reteller af hensyn til sikkerhedsmæssige krav, der er fastsat af dekompetente myndigheder
  3. b) hvis passagerskibets konstruktion eller havnens infrastruktur og udstyr, herunder havneterminaler, gør det umuligt at bringe vedkommende om bord eller fra borde eller befordre vedkommende på en sikker eller operationelt gennemførlig måde.
  4. Nægtes det at acceptere en reservation eller at udstede eller på anden måde levere en billet under henvisning til de forhold, der er nævnt i stk. 1, træffer transportøren, rejseagenten eller rejsearrangøren alle rimelige foranstaltninger til at foreslå den berørte person en acceptabel alternativ befordring i form af en passagersejlads eller et krydstogt, der udføres af transportøren.
  5. Hvis en handicappet eller en bevægelseshæmmet, der er i besiddelse af en reservation eller en billet og har opfyldt kravene i artikel 11, stk. 2, alligevel nægtes indskibning på grundlag af denne forordning, skal denne person og en eventuel ledsagende person i henhold til denne artikels stk. 4 tilbydes valget mellem enten tilbagebetaling af billetprisen eller omlægning af rejsen i henhold til bilag I. Retten til at vælge en returrejse eller omlægning af rejsen forudsætter, at alle sikkerhedsmæssige krav kan opfyldes.
  6. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører kan, hvis det er strengt nødvendigt, på samme betingelser som fastsat i stk. 1 forlange, at en handicappet eller en bevægelseshæmmet ledsages af en anden person, som er i stand til at yde den nødvendige assistance til den handicappede eller den bevægelseshæmmede. For så vidt angår passagersejladser befordres en sådan ledsagende person gratis.
  7. Når transportører, rejseagenter og rejsearrangører gør brug af bestemmelserne i stk. 1-4, underretter de straks den handicappede eller den bevægelseshæmmede om de specifikke grunde hertil. Efter anmodning skal disse grunde skriftligt meddeles til den handicappede eller den bevægelseshæmmede senest fem arbejdsdage efter, at anmodningen er fremsat. I tilfælde af afvisning i henhold til stk. 1, litra a), skal der henvises til de gældende sikkerhedsmæssige krav.

Artikkel 9 Tilgængelighed og information sier bl.a. når det gjelder krav til informasjon at:

1, Transportørerne og terminaloperatørerne sikrer, hvor det er hensigtsmæssigt gennem deres organisationer og i samarbejde med organisationer repræsentative for handicappede eller bevægelseshæmmede, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende adgangsbetingelser for befordring af handicappede og bevægelseshæmmede samt disses ledsagere. Der gives efter anmodning meddelelse om adgangsbetingelserne til de nationale håndhævelsesorganer.

2Transportører og terminaloperatører gør adgangsbetingelserne i stk. 1 offentligt tilgængelige fysisk eller på internettet, efter anmodning i tilgængelige formater, og på de samme sprog, hvorpå oplysninger normalt gives til alle passagerer. Der skal tages særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

Artikkel 10 Ret til assistance i havne og ombord på skibe gir transportselskapene og havneoperatører plikt til å yte gratis assistanse til passasjerer med nedsatt funksjonsevne.

Artikkel 11 Betingelser for ydelse af assistance anfører betingelse for at passasjerer skal få slik assistanse, bl.a. at det skal gis 48 timers varsel om behov og at passasjerer som møter på avtalt sted ikke skal møte tidligere enn 60 minutter før det avtalte møtetidspunkt. Passasjerene skal også gi melding om eventuelle behov mht. lugar, medbringelse av medisinsk utstyr og liknende. Det skal også være plass til passasjerens tjenestehund dersom dette er avtalt med transportør, reisebyrå eller reisearrangør i henhold til nasjonale regler.

Artikkel 13 Kvalitetsstandarder for assistance tar opp bl.a. brukermedvirkning, og krav til informasjon i tilgjengelig format:

1.Terminaloperatører og transportører, der driver havneterminaler eller har udført passagersejladser med flere end 100 000 erhvervsmæssige passagerbevægelser i alt i det foregående kalenderår, fastsætter, inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder, kvalitetsstandarder for den i bilag II og III omhandlede assistance og fastlægger, hvor det er hensigtsmæssigt gennem deres organisationer, de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af disse standarder, i samarbejde med organisationer repræsentative for handicappede og bevægelseshæmmede.

2.Ved fastsættelsen af sådanne standarder tages der fuldt hensyn til internationalt anerkendte politikker og adfærdskodekser til lettelse af befordringen af handicappede og bevægelseshæmmede, især IMO’s henstilling om konstruktion og drift af passagerskibe, så de imødekommer ældres og handicappedes behov.

3.Terminaloperatører og transportører gør de kvalitetsstandarder, der er omhandlet i stk. 1, offentligt tilgængelige fysisk eller på internettet i en tilgængelig form og på de samme sprog, som oplysninger normalt gives til alle passagerer på.

Artikkel 14 Uddannelse og instruktion stiller krav om opplæring av personal i forbindelse med tjenesteytelse overfor passasjerer med nedsatt funksjonsevne.

Artikkel 15 Erstatning for bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke hjælpemidler stiller krav i forbindelse med hjelpemidler som blir skadet eller går tapt og transportørenes og terminaloperatørenes ansvar.

Artikkel 17 Assistance i tilfælde af aflyste eller forsinkede afgange stiller krav om at slik informasjon skal formidles i tilgjengelig format under særlig hensyntagen til passasjerer med nedsatt funksjonsevne.

Artikel 22 Ret til rejseinformation og Artikkel 23 Information om passagerernes rettigheder stiller samme krav som Artikkel 17.

Bilag I Ret til tilbagebetaling eller omlægning af rejsen for handicappede og bevægelseshæmmede, jf. Artikel 8 tar opp muligheter for kompensasjon til passasjerer med nedsatt funksjonsevne, f.eks. alternativ transport, refusjon av utgifter og muligheter for dekning av omkostninger dersom passasjeren må transporteres til opprinnelig destinasjon dersom man har måttet endre reiseruten.

Bilag II Assistance i havne, herunder ved ind- og udskibning, jf. Artikkel 10 og 13 utdyper kravene til transportører og havneoperatører når det gjelder assistanse samt tilgjengelighet til forskjellige fasiliteter.

Bilag III Assistance om bord på skibe, jf. Artikkel 10 og 13 utdyper tilsvarende krav til transportør når det gjelder assistanse som skal ytes når passasjerer med nedsatt funksjonsevne er ombord på skip.

Bilag IV Handicaprelateret uddannelse, herunder instruktion, jf. Artikel 14 utdyper de krav som skal stilles til opplæring av personal ombord på skip i forbindelse med tjenester overfor passasjerer med nedsatt funksjonsevne.

Direktivet er nå vedtatt tatt inn i EØS-avtalen i vedtak av 2015-04-30 .

D) Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer

Artikkel 4 Erstatning for så vidt angår bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke hjælpemidler krever at:

Ved bortkomst eller beskadigelse af bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke hjælpemidler, der anvendes af en bevægelseshæmmet passager, er transportørens erstatningsansvar omfattet af bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, i Athenkonventionen. Erstatningen skal svare til enten genanskaffelsesværdien af det pågældende hjælpemiddel eller, hvor det er relevant, udgifterne til reparation.

E) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EØS-relevant tekst)

Dette direktivet, som trådte i kraft 23. september 2018, tar opp krav til offentlige nettsteder og mobilapplikasjoner. Direktivet skal tilnærme EØS-landenes lover og administrative bestemmelser når det gjelder tilgjengelighetskrav til offentlige nettsider og mobilapplikasjoner.

Direktivet trer i kraft i Norge gjennom EØS avtalen 01. juli 2019[ii].

Det omfatter ikke private såkalte public service tjenesteytere, eller ikke-statlige organisasjoner som ikke leverer tjenester som er vesentlige for offentligheten, eller er spesielt relevant for personer med nedsatt funksjonsevne. Det omfatter heller ikke dokumentformat som er publisert før 23. september 2018, med mindre de er nødvendige for administrative prosesser i forbindelse med de oppgaver en offentlig virksomhet omfatter.

Direktivet krever i Artikkel 4 at medlemslandene sikrer at de offentlige organene sikrer at nettsider og mobilapplikasjoner er tilgjengelige ved å gjøre dem «enkle å oppfatte, brukbare og robuste».

Artikkel 5 gir unntak for kravene ved uforholdsmessig byrde for offentlige organer, på grunn av organets størrelse, ressurser og oppgaver, kostnader i forhold til gevinst i forhold til antall personer med funksjonsnedsettelser som eventuelt vil ha nytte av tiltakene.

Artikkel 7 gir en aktivitetsplikt for offentlige organer, som skal regelmessig avgi erklæring om eget nettsteds og mobilapplikasjoners tilgjengelighet, og sørge for at det er et system for tilbakemeldinger og evaluering av nettstedene og mobilapplikasjonene.

Artikkel 8 krever at medlemslandene skal overvåke og rapportere om tilgjengeligheten til offentlige nettsteder og mobilapplikasjoner, gjennomført ved ekspertanalyser.

Artikkel 9 krever at medlemslandene skal ha en god prosedyre for håndhevelse av direktivet, og ha et eget offentlig oppnevnt organ til å sørge for dette.

Artikkel 12 setter frist for innføring av Direktivet til 23. september 2018. For øvrig gjelder følgende:

  • Kravene gjelder for nye nettsteder, publisert 23.09.2018 eller senere, 1 år etter lovgivningen er etablert. Det vil si at nye nettsteder skal være universelt utformet fra 23.09.2019.
  • Kravene gjelder for eksisterende nettsteder publisert før 23.09.2018, 2 år etter at lovgivningen er etablert. Det vil si at eksisterende nettsteder skal være universelt utformet fra 23.09.2020.
  • For mobilapplikasjoner vil kravene gjelde 2 år og 9 måneder etter at lovgivningen er etablert. Det vil si at si at mobilapplikasjoner skal være universelt utformet fra 23.06.2021.

EU har også igangsatt arbeid med å lage en oppdatert europeisk standard (NS-EN 301549), som vil utdype kravene i direktivet både når det gjelder krav til nettsteder og til mobilapplikasjoner, som tidligere ikke var dekket i tilstrekkelig grad. Standarden vil også gjelde i Norge.

[i] Se https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM:2015:0615:FIN .

[ii] Se https://uu.difi.no/nyhet/2018/09/eus-webdirektiv-blir-en-del-av-norsk-regelverk for mer informasjon.